Kvinde død efter ulykke på motorvej

Holbækmotorvejen er spærret mod København mellem to frakørsler, fordi en person er blevet påkørt. Personen mistede livet i ulykken

Søndag formiddag er en person blevet påkørt på Holbækmotorvejen. Video: Kenneth Meyer

Opdateret 13.48: Politiet oplyser, at Holbækmotorvejen igen er åben for trafik i alle baner.

En midaldrende kvinde har mistet livet, efter hun blev påkørt af en bil på Holbækmotorvejen.

Det skriver Vestegnens Politi på Twitter kort efter klokken 13 søndag.

Ulykken skete ved frakørsel 7A Høje Taastrup S, der ligger lidt øst for Hedehusene på Sjælland.

Til Ritzau fortæller vagtchefen i Vestegnens Politi, at man har besluttet ikke at frigive oplysninger om kvindens alder eller om omstændighederne i øvrigt.

Kvindens pårørende er underrettet.

Ulykken betyder, at Holbækmotorvejen mellem frakørsel 7B og 7A i retning mod København er spærret.

Motorvejen forventes, ifølge politiet, at være åben igen omkring halv to.

Kvinden blev påkørt indadgående før afkørsel 7A.

Politiet skriver, at man skal køre fra motorvejen ved afkørsel 7B.

Ifølge Vejdirektoratet er motorvejen spærret mod København mellem frakørsel 7B Baldersbrønde og 7A Høje Taastrup S. Vejdirektoratet kender ikke tidshorisonten, men skriver, at man skal påregne ekstra rejsetid mininum til klokken 13.

Klokken 12.33 skriver Vestegnens Politi på Twitter, at der er tale om en alvorlig ulykke, og at motorvejen forventes at være åben igen inden for en time.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere