Kvinde dræbt i bilulykke med sine to børn

En 47-årig kvinde har mistet livet, efter hun kørte ind i et hus med sine to børn. Børnene overlevede

En 47-årig kvinde mistede i eftermiddags livet i en tragisk bilulykke på Refsvindinge Byvej på Østfyn.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Kort efter klokken 16.00 kørte en bil ind i et ubeboet hus. I bilen befandt den 47-årige kvinde sig med sine to børn på henholdsvis fire og syv år.

- Det er bare tragisk, siger vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede, til Ekstra Bladet.

De to børn slap med lettere skader, mens deres moder pådrog sig alvorlige skader på både hoved og krop.

Ifølge politiets teknikere var bilen kommet kørende og fortsat direkte gennem et t-kryds, hvorefter det ramte huset, men politiet ved ikke, hvad der fik kvinden til at køre ind i bygningen.

- Jeg går ud fra, at man vil obducere kvinden, og så kan man formentlig derudfra udlede, om det var et ildebefindende eller hvad, det nu var.

De to børn var ved bevidsthed under ulykken. Alle tre i bilen blev bragt til Odense Universitetshospital, hvor den 47-årige kvinde blev erklæret død kort før klokken 19.30.

Den 47-årige kvinde og børnene kommer fra Nyborg. De pårørende er underrettet.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen