Kvinde dræbt i lastbil-ulykke

En lastbilchauffør overså en 75-årig kvinde, da han kørte ud fra et firma i Kolding

En 75-årig kvinde blev mandag eftermiddag dræbt, da hun blev påkørt af en lastbil på Jens Holms Vej i Kolding.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der fik alarmen om ulykken klokken 16.58.

Ulykken skete, da lastbilen skulle køre ud fra en virksomhed.

- Foran lastbilen holder en personbil, der også skal ud fra virksomheden, fortæller politiets vagtchef Jørn Lindhardt.

- Da personbilen kører frem, kigger lastbilchaufføren til højre og til venstre, men han ser ikke kvinden, som er foran lastbilen, og han rammer hende, da han sætter i gang, fortsætter han.

Kvinden blev bragt til Kolding Sygehus, men hun var død ved ankomsten.

Hendes pårørende er blevet underrettet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere