Kvinde dræbt i ulykke

En 43-årig kvinde har mandag morgen mistet livet i en trafikulykke. En overhaling gik helt galt, da en bil skred i det glatte føre

Ved du noget? Send os et tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

En trafikulykke på Vildsundvej ved Sundby på Mors har kostet en 43-årig kvinde livet.

Det skriver TV2 Midtvest.

Ifølge politiets indsatsleder på stedet, Claus Ejlersen, skete ulykke i forbindelse med en overhaling, der gik galt. Formentlig på grund af glat føre.

- Vidner har forklaret, at en bil ville overhale i den nordlige retning, men på grund af det glatte føre, skred bilen over i den modsatte side, hvor den ramte den kvindelige bilist, som kom kørende i sydgående retning.

- Derudover kom der en personbil mere fra syd, som ramte de to biler, som allerede var stødt sammen. Så i alt har tre biler været impliceret i ulykken, siger Claus Ejlersen til TV2 Midtvest.

Også to andre bilister er kommet til skade, men de skulle være udenfor livsfare.

En bilinspektør er i fuld gang med at undersøge stedet for at finde ud af, hvad der helt præcist er sket, men ifølge Claus Ejlersen har de spejlglatte veje uden tvivl være en medvirkende.

Som følge af ulykken var Vildsundvej spærret i timevis, men den skulle være åben for trafik igen.

Flere dødsulykker
En anden ulykke et andet sted i Danmark kostede også menneskeliv mandag morgen.

På Vestmotorvejen ved Sorø i retning mod København mistede en 48-årig passager i en varebil livet, da den var i færd med at overhale en forankørende lastvogn. Af ukendte årsager endte det også galt, og de to køretøjer kørte sammen.

Manden er fra Jylland, og hans pårørende er blevet underrettet, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi ved middagstid til Ritzau.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere