Kvinde dræbt: Kørt ned af lastbil

En kvindelig cyklist har mistet livet efter ulykke på Amager

Se video fra området her (Video: Local Eyes)

Ved du noget? Har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En kvinde er blevet dræbt, efter at hun torsdag cirka klokken 13.45 er blevet påkørt af en lastbil i krydset Kirkevej/Hartkornsvej på Amager.

Se mere video på localeyes.dk

Det fortæller vagtchef Søren Svendsen ved Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Jeg frygter, at det godt kan være en svingulykke. Men det er for tidligt at sige. Vi er lige landet derude, siger Søren Svendsen kort før klokken 14 til Ekstra Bladet.

Kvinden kom kørende på cykel, da ulykken skete.

Til at begynde med rekvirerede ambulancepersonalet på stedet en politieskorte til at hjælpe med at få kvinden kørt på traumecenter på Rigshospitalet. Men kvinden nåede at afgå ved døden, inden man nåede så langt.

Københavns Politi er i færd med at underrette kvindens pårørende.

Politiet vil i løbet af de næste par timer arbejde med at få klarlagt hændelsesforløbet på ulykkesstedet. Det fortæller politiet på twitter. Arbejdet vil naturligvis påvirke trafikken på stedet. Vagtchefen fortæller til Ekstra Bladet, at oplysningen i twitterbeskeden om, at ulykken skulle være sket på Englandsvej er en fejl.

- Kirkevej er forlængelsen af Englandsvej, siger vagtchefen.

Kirkevej, Møllegade og Hartkornsvej vil ifølge politiet være afspærret det næste stykke tid.

Opdateres...

1 af 2 En kvinde er torsdag eftermiddag blevet dræbt i krydset Kirkevej/Hartkornsvej på Amager i en mulig svingulykke. (Googlemaps)
2 af 2 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere