Kvinde dræbt på legeplads for øjnene af børn

Politiet massivt tilstede på legeplads i Ballerup, hvor en kvinde mistede livet lørdag

Der er sket en alvorlig ulykke på en legeplads i Ballerup lørdag aften. Video: Presse-fotos.dk

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Flere børn var til stede, da der skete en uhyggelig ulykke på en legeplads i Ballerup lørdag aften.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi over for Ekstra Bladet søndag.

En 31-årig kvinde afgik ved døden, efter et gyngestativ angiveligt væltede ned over hende.

- De nærmere omstændigheder er ved at blive undersøgt. Det virker til, at gyngestativet er væltet ned over personen, siger Thomas Christensen, vagtchef.

Kvinden blev erklæret død på stedet, da redningsfolk ankom til ulykkesstedet.

Flere politibiler er til stede, oplyser Ekstra Bladets mand på stedet:

- Der er en, som har siddet og gynget, og så er stativet væltet ned over personen.

Lige nu har myndighederne spærret området af, og en person ligger under et klæde.

Københavns Vestegns Politi fortæller, at de fik anmeldelsen 19.26 lørdag aften.

- Vores fokus er at drage omsorg for de pårørende, og de øjenvidner der har været tilstede, siger Thomas Christensen.

Legepladsen er spærret af.

- De første undersøgelser er lavet, og de skal fortsætte mandag. Derfor vil der være afspærret.

Omkring klokken 22.00 er afdøde blevet afhentet af rustvognen.

De pårørende er underrettet. Politiet oplyser søndag, at der ikke vil komme yderligere informationer i sagen før mandag.

En kvinde er lørdag aften død på denne legeplads i Ballerup, efter at gyngestativet væltede ned over hende. Foto: Kenneth Meyer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere