Kvinde dræbt: Politiet jagter flugtbilist

Københavns Vestegns Politi jagter lige nu en flugtbilist efter et trafikdrab ved Frihedens Idrætscenter

(Video: Kenneth Meyer)

En 75-årig kvinde er torsdag aften afgået ved døden, efter hun blev påkørt af en bil på Gammel Køge Landevej i retning ind mod København. Det oplyser Vestegnens Politi til Ritzau.

Kvinden blev dræbt på stedet, da hun blev ramt af bilen ved Frihedens Idrætscenter. Her skulle hun til et arrangement med sin mand og sin ældste søn, som stadig sad i deres bil, da ulykken skete.

- De plejer at følges ad over vejen, men i aften gik hun i forvejen, fortæller vagtchef Peter Grønbæk.

Den 75-årige havde netop betrådt midterrabatten, da hun blev ramt af bilen.

Ingen andre så ulykken, der skete klokken 18.53, eller bilen, som kørte fra stedet.

Politiet jagter nu flugtbilisten, hvis bils udseende er ukendt, men den har formentlig fået skader på fronten som følge af påkørslen.

Opdateres.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere