Kvinde druknet i havn

En kvinde er afgået ved døden efter at være faldet i havnen af endnu uvisse årsager

En kvinde har torsdag morgen mistet livet i Københavns Havn.

Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Politi og redning modtog en anmeldelse klokken 6.17 om, at en person lå i vandet i havnebassinet ved Langebrogade.

- Ved hjælp af dykkere blev hun reddet op på havnekanten, hvor man forsøgte genoplivning, men hun blev erklæret død på stedet, fortæller vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi.

Han fortæller, at det er uvist, hvordan kvinden endte i vandet, men efterforskningen på stedet har ikke antydet, at der skulle være tale om en kriminel handling. Politiet betragter det derfor som et ulykkestilfælde.

Ifølge TV2 Lorry var det to motionsløbere, der torsdag morgen fik øje på kvinden, hvorefter politi og redningsmandskab blev tilkaldt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere