Kvinde eftersøgt: Efterlader toårig hos fremmed og stikker af

Kvinden kan have taget fejl af to huse

Kvinden havde tilsyneladende travlt. (Video: AP)

Myndighederne i Texas leder fortsat efter en kvinde, der onsdag aften efterlod en bare toårig dreng alene på en fremmeds fortrappe i Houston-forstaden Spring.

Overvågningsbilleder viser, hvordan hun efterfølgende satte i løb fra stedet.

Inden da havde kvinden ringet flere gange på husets dørklokke, uden dog at vente på, nogen åbnede.

Ifølge politiinspektør Scott Spencer havde den toåriges mor bedt sin veninde om at sætte drengen af hos hans far, fordi moderen var på hospitalet.

Problemet er bare, at faderen ikke bor i det pågældende hus, men på naboadressen. Og han opdagede ikke noget før torsdag morgen, hvor et nyhedshold viste ham optagelserne fra naboens overvågningskamera, oplyser myndighederne, der har identificeret kvinden, men endnu ikke opsnuset hende.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere