Kvinde fængslet: Skjulte pistol efter drabsforsøg

Udover kvinden er en 22-årig mand blevet varetægtsfængslet for drabsforsøg på 36-årig

Kampklædte betjente i stort antal på plads i Ballerup. Video: Byrd/Steven Knap

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Efter et drabsforsøg, hvor offeret både blev skudt og stukket flere gange med kniv, skaffede en 31-årig kvinde ifølge politiet pistolen af vejen.

Kvinden blev i dag varetægtsfængslet i fire uger sigtet for at lægge politiets efterforskning hindringer i vejen ved at skjule våbnet.

Også en 22-årig mand blev varetægtsfængslet efter et time langt grundlovsforhør for sin formodede rolle i drabsforsøget.

Han er mistænkt for at have deltaget i afstraffelsen af det 36-årige offer i Søborg 30. juni, hvor offeret blev skudt i hånden og stukket flere gange.

Både den 31-årige kvinde og den 22-årige mand nægter sig skyldige. Ved begge grundlovsforhør valgte dommeren ved Retten i Glostrup at lukke dørene af hensyn til efterforskningen.

Kampklædt politi er til stede på Ågerupvej i Ballerup. Foto: Kenneth Meyer 112 - 26. jul. 2019 - kl. 11:00 Stor politiaktion: 22-årig anholdt for drabsforsøg

Derfor er det endnu uvist, hvorfor politiet mener, at de to er involveret i den voldsomme afstraffelse.

Duoen blev anholdt under en større politiaktion på en adresse i Ballerup tidligere fredag.

- Dagens aktion sker efter massiv efterforskning, og jeg vil ikke udelukke at der kommer flere anholdelser i sagen, lød det fra politikommissær Henrik Hougaard i en pressemeddelelse i forbindelse med politiaktionen.

Sagen om drabsforsøg involverer et større persongalleri end de to personer, som i dag blev anholdt.

I forvejen sidder en 26-årig mand allerede varetægtsfængslet i sagen, mens en 31-årig mand er fængslet in absentia.

Derudover sidder endnu en kvinde fængslet - mistænkt for at have opbevaret gerningsvåbnet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere