Kvinde fanget i milliardærs elevator hele weekenden

En 53-årig kvinde er blevet reddet efter at have siddet fast i en elevator siden fredag

En 53-årig hushjælp sad i sin arbejdsgivers elevator fra fredag aften og helt frem til mandag formiddag. Foto: Colourbox
En 53-årig hushjælp sad i sin arbejdsgivers elevator fra fredag aften og helt frem til mandag formiddag. Foto: Colourbox

En 53-årig kvinde gik fredag ind i elevatoren i sin arbejdsgivers, milliardæren Warren Stephens’, byhus på Manhattan.

Men mellem anden og tredje sal gik elevatoren i stå.

Ingen af husets beboere var hjemme på det tidspunkt, så det var først mandag formiddag klokken 10 lokal tid, at brandmyndighederne blev kontaktet og straks rykkede ud for at få kvinden reddet ud.

Det skriver BBC og AP.

Den 53-årige kvindelige hushjælp, som ifølge de to medier hedder Marites Fortaliza, blev indlagt på grund af dehydrering umiddelbart efter hun blev reddet ud af elevatoren.

Ifølge en pressemeddelelse udsendt af familien Stephens, har den kvindelige ansatte det godt efter omstændighederne, men er fortsat indlagt på New York Hospital.

Warren Stephens hus har nu fået en anmærkning af myndighederne, indtil elevatoren kan blive inspiceret.

Årsagen til, at elevatoren satte sig fast, efterforskes fortsat. 

Warren Stephens er direktør for finansvirksomheden Stephens Inc.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere