Kvinde forklædt som dreng: Udførte seksuelle overgreb mod piger

Den 21-årige kvinde opsøgte sine ofre på Snapchat under det falske navn Jake

Gemma Watts til venstre som sig selv som 21-årig kvinde med langt hår. Til højre  har hun forklædt sig som den 16-årige teenagedreng Jake. Foto: Met Police
Gemma Watts til venstre som sig selv som 21-årig kvinde med langt hår. Til højre har hun forklædt sig som den 16-årige teenagedreng Jake. Foto: Met Police

Den 21-årige britiske kvinde Gemma Watts har erklæret sig skyldig i seksuelle overgreb mod fire kvinder ved retten i Winchester i England. Kvinden klædte sig ud som en teenagedreng, før hun opsøgte helt unge piger på Snapchat. Her optrådte hun under falsk navn og alder som den 16-årige dreng 'Jake Watson'.

Den 21-årige Gemma Watts fik de unge pigers fortrolighed og delte intime billeder med dem, før hun mødte dem i deres lokalområde rundt omkring i England, hvor de seksuelle overgreb blev begået.

Politiet mener, at Gemma Watts angiveligt har begået overgreb mod helt op til 50 unge piger i alderen fra 14-16 år.

Det skriver flere medier heriblandt BBC og The Guardian.

Den 21-årige Gemma Watts ankommer her tidligere i dag til retten i Winchester, hvor hun erklærede sig skyldig i seksuelle overgreb mod fire piger. Foto: Ritzau Scanpix
Den 21-årige Gemma Watts ankommer her tidligere i dag til retten i Winchester, hvor hun erklærede sig skyldig i seksuelle overgreb mod fire piger. Foto: Ritzau Scanpix
 

Scotland Yard oplyser, at Gemma Watts har brugt sit eget billede på Snapchat og Instagram, hvor hun kom i kontakt med de unge piger ved i første omgang selv at like deres billeder. Gemma Watts benyttede sig også af teenageslang og sendte rosende beskeder til de unge piger.

På billederne kan man tydeligt se, at Gemma Watts forklædning som dreng er ganske overbevisende. Hun bandt sit lange hår i en hestehale på ryggen og var iført joggingtøj samt en kasket.

Politiet fortæller, at hendes ofre alle var overbeviste om, at de havde et forhold til en teenagedreng. Sandheden gik først for alvor op for dem, da politiet fortalte dem, at det faktisk drejede sig om en 21-årig kvinde.

Gemma Watts erklærede sig skyldig i et overgreb mod en 14-årige pige fra Hampshire samt tre 15-årige piger fra henholdsvis Surrey, Plymouth og West Midlands.

Watts har i forbindelse med sine seksuelle overgreb mod de fire piger erkendt et tilfælde af seksuel penetrering og tre tilfælde af andre former for seksuelle overgreb.

1 af 2 Den 21-årige Gemma Watts ankommer her tidligere i dag til retten i Winchester, hvor hun erklærede sig skyldig i seksuelle overgreb mod fire piger. Foto: Ritzau Scanpix
2 af 2 Gemma Watts til venstre som sig selv som 21-årig kvinde med langt hår. Til højre har hun forklædt sig som den 16-årige teenagedreng Jake. Foto: Met Police
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere