Kvinde forsøgt kvalt: Stadig i livsfare

59-årig mand varetægtsfængslet i sag om drabsforsøg i Næstved

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 59-årig mand er mandag formiddag blevet fremstillet i grundlovsforhør holdt ved Retten i Næstved, hvor han sigtes for drabsforsøg.

Ved retsmødet nægtede manden sig skyldig, ligesom han heller ikke ønskede at udtale sig eller svare på spørgsmål, oplyser Mariam Khalil, anklager i sagen, til Ekstra Bladet.

I sigtelsen lyder det, at manden er mistænkt for med de bare næver at have taget kvælertag på kvinden, i så lang tid, at hun mistede bevidstheden.

Hun fortæller, at det kvindelige offer fortsat befinder sig i kritisk tilstand, og at hun endnu ikke er afhørt.

- Retsmødet blev holdt for lukkede døre. Det sker blandt andet af hensyn til efterforskningen, hvor vi jo ikke har haft mulighed for at tale med med forurettede, fortæller Mariam Khalil.

På grund af dørlukningen vil hun ikke kommentere sagens detaljer i form at et muligt motiv eller, om sigtede og kvinden eventuelt kender hinanden i forvejen. Politiet har dog tidligere meldt ud, at der er tale om en bekendt til manden.

Det er sket i en lejlighed i en beboelsesejendom i den sydlige del af Næstved.

Ved grundlovsforhøret blev han varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere