Kvinde forsøgt voldtaget: Kradsede mand i ansigtet

En ung kvinde havde held til at slippe væk, efter at have sat sig til modværge. Politiet efterlyser fire unge mænd

OPDATERING: Kvinden er nu af den klare opfattelse, at hun i forbindelse med episoden har været udsat for vold – og ikke forsøg på voldtægt. Politiet jagter stadig gerningsmændene. Det kan du læse mere om her.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 28-årig kvinde har natten til torsdag været udsat for et forsøg på voldtægt på Østre Strandvej i Skagen.

Det oplyser vagtchef Jes Falberg fra Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Kvinden har siddet og hvilet sig ved et hus, og så kommer fire mænd af udenlandsk herkomst forbi.

- De trækker hende ned på jorden og forsøger at hive bukserne af hende, siger vagtchefen om episoden, der fandt sted klokken 01.45.

Kvinden satte sig til modværge.

- Hun får kradset den ene i ansigtet og trykket på ham på øjnene, så hun slipper fri, siger vagtchef Jes Falberg til Ekstra Bladet.

Signalementet af de fire mænd er sparsomt. Det drejer sig ifølge kvinden om fire unge mænd af ’arabisk’ udseende.

- Kvinden er bragt til hospitalet, hvor en retsmediciner undersøger hende for at sikre spor, siger vagtchefen.

Han forklarer, at politiet også har haft hunde til at lede efter spor på overfaldsstedet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere