Kvinde forsvundet fra neurologisk afdeling

Den 81-årige Elly Britta Meldgaard er forsvundet i fra Holstebro Hospital

Midt- og Vestjyllands Politi eftersøge lige nu den 81-årige Elly Britta Meldgaard , som har været forsvundet siden klokken syv i morges.

Hun er gået fra neurologisk afdeling på Holstebro Sygehus.

- Hun er lidt forvirret og rundt på gulvet, så vi tror måske ikke, at hun kan finde tilbage. Derfor håber vi, at hvis hun gået mod byen, at folk så vil kontakte os. Hun har hospitalstøj på, og hun er derfor let genkendelig, siger vagtchef Carsten Henriksen til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Vi er lige i gang med en stor eftersøgning på hospitalet, men også i det grønne område nær. Men hun plejer ikke at gå nogle specielle steder hen, derfor beder vi befolkningen om at holde øje, siger han.

Elly Britta Meldgaard beskrives som:165-170 cm høj, kort mørkt hår med enkelte grå toner, hun har briller, almindelig af bygning, iført hospitalstøj med en sort langærmet trøje med rødligt blomstermotiv, røde sandaler af mærket Ecco.

Politiet opfordrer folk til at kontakte politiet på 114, hvis de ser Elly.

Klokken 13.36 fortæller politiet, at de har fundet den 81-årige kvinde. Ved systematisk gennemsøgning af sygehuset blev hun fundet af sygehusets personale i et trapperum. Hun har ikke lidt overlast og er nu tilbage på afdelingen til fortsat behandling.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere