Kvinde fundet død efter villabrand

En 51-årig kvinde har mistet livet efter en brand i Alkjærparken i Ringkøbing i nat

En kvinde fra 1964 er omkommet i en brand omkring kvart i et i nat i en villa Alkjærparken i Ringkøbing. Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi over for Ekstra Bladet.

- Man finder en livløs kvinde i villaen, som bliver erklæret for død kort tid efter formentlig på grund af røgforgiftning, siger vagtchef Lars Even, der fortæller, at den omkomne er identisk med husets beboer.

Politiet ved endnu ikke med sikkerhed, hvad der forårsagede branden. Det skal undersøges i dag.

- Det kan muligvis være en varmepude, der har antændt branden, men vi ved det ikke med sikkerhed, siger vagtchefen.

Der var ingen andre personer til stede i huset og ingen andre, der er kommet til skade i branden.

Ligeledes er der intet, der tyder på, at der er sket en forbrydelse.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere