Kvinde fundet død: Her er politiets konklusion

70-årig er død af fald i hjemmet, konstaterer politiet

Politiets satte mandag en efterforskning i gang, efter man fandt en kvinde død under mistænkelige omstændigheder. Ifølge obduktionen var det dog et fald, der var skyld i dødsårsagen. Video: Rene Schütze

Det er et uheldigt fald i hjemmet, der er årsag til, at en 70-årig kvinde fra Sæby i Nordjylland mandag mistede livet.

Det slår Nordjyllands Politi fast efter et døgns intens efterforskning.

Politiet modtog en anmeldelse om, at kvinden lå død i hjemmet mandag morgen. Ved betjentenes ankomst var omstændighederne så mistænkelige, at politiet besluttede at sætte en egentlig efterforskning i gang.

Heller ikke en retsmediciner kunne ved den objektive undersøgelse afvise, at en kriminel handling lå bag.

Derfor blev en obduktion bestilt.

Det er efter obduktionen nu slået fast, at kvinden er død efter en faldulykke.

- Det er vores efterforskningskridt i sagen kombineret med de retsmedicinske undersøgelser i dag, der har gjort, at vi kan konkludere, at der ikke er ligger nogle mistænkelig forhold bag kvindens død. Der er tale om en faldulykke i hjemmet, siger lederen af politiets efterforskning, vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Kvindens pårørende er underrettet.

Se også: Mistænkeligt dødsfald: Kvinde obduceres

Politiet er til stede med en civil bil, og man afventer lige nu teknikere og en retsmediciner fra Aarhus. Foto: René Schütze 112 - 15. jun. 2020 - kl. 12:48 Politi finder livløs kvinde