Kvinde fundet død i afvandingskanal

En kvinde er fundet død i en afvandingskanal ved Marielyst

En ældre kvinde er søndag fundet død i en afvandingskanal ved Marielyst på Falster.

Hun var ude at gå tur med sin hund, og da hun ikke kom tilbage, blev hun meldt savnet.

Da hun blev fundet, var hun druknet.

- Der har ikke været ligsyn, men det tyder på, at hun er gået hen over nogle rafter, og så har hun været uheldig og gledet på dem. Hun har formentlig slået sig bevidstløs på dem, og så er hun havnet med hovedet under vandet og er druknet, siger Ole Tøger Rasmussen, politikommissær, Nykøbing Falster Lokalpoliti.

Der er tale om en 69-årig kvinde.

Politiet oplyser, at anmeldelsen kom klokken 17.02, og de fik den af forbipasserende.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere