Kvinde fundet død i bil

Forbipasserende fandt 57-årig død i nærheden af hendes bopæl

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

En 57-årig kvinde er tirsdag aften fundet død i sin bil i Aarhus.

Forbipasserende opdagede kvinden i bilen, som var parkeret på Nordborggade i Langenæs og ringede 112.

- Ambulanceberedskabet er først på stedet, og en læge erklærer hende klokken 19.53 død. Herfra vurderer man, at det er lidt mærkeligt, at så forholdsvis en ung kvinde er død i en bil, og man vil gerne have politiet ned at kigge på det, siger Janni Lundager, pressemedarbejder ved Østjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Der er umiddelbart ikke noget mistænkeligt ved dødsfaldet, men onsdag vil der rutinemæssigt blive udført et retslægeligt ligsyn af kvinden, tilføjer pressemedarbejderen.

Bilen holdt parkeret i nærheden af det boligkompleks, hvor kvinden boede.

Hendes pårørende er underrettet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere