Kvinde fundet død i vandet: Dødsårsag uvis

Kort før middag torsdag er et kvindelig blevet fundet i vandet ved et voldanlæg i Fredericia

Politiet undersøger voldanlægget i Fredericia, hvor en forbipasserende fandt et kvindelig i dag.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet undersøger torsdag et mistænkeligt dødsfald, efter at en forbipasserende fandt et kvindelig i Fredericia.

Det oplyser vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi.

- Vi er til stede i området, og vi betragter det som mistænkeligt, siger han.

Se mere video på Local Eyes.

Det var en tilfældig borger, der kontaktede politiet klokken 11.25, da vedkommende fandt den livløse krop i voldanlægget mellem Prinsens Port og Danmarks Port i Fredericia.

Kort tid efter ankom politiet og redningspersonalet, som erklærede kvinden for død.

Vagtchefen understreger, at politiet er i en tidlig fase af efterforskningen, og han kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt kvinden er blevet dræbt.

- Vi er i den spæde start, siger Halfdan Kramer.

Den afdøde er endnu ikke blevet identificeret.

1 af 2 Fæstningen i Fredericia. Fredericia Vold er et voldanlæg der omkranser det centrale Fredericia. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen Ritzau/Scanpix
2 af 2 Politiet undersøget voldanlægget i Fredericia hvor en forbipasserende fandt et kvindelig i dag. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Skærm

Hent flere
Hent flere