Kvinde fundet død: Nu er hun identificeret

Død kvinde bliver obduceret i dag: 52-årig mand anholdt

Lørdag aften var teknikere i lejligheden, hvor den døde kvinde blev fundet. Video: Local Eyes

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 52-årig mand bliver formentlig fremstillet i grundlovsforhør i forbindelse med en jævnaldrende kvindes død.

Det oplyser Fyns Politi, som ellers holder kortene uhyre tæt til kroppen, på Twitter.

Politiet fandt lørdag den 52-årige kvinde død på en adresse i Åparken i Nyborg, efter at der klokken 16.55 var blevet slået alarm til 112.

På adressen var udover den døde kvinde en 52-årig mand, som blev anholdt på stedet.

Se også: Politi undersøger mistænkeligt dødsfald

Mens den 52-årige kvinde siden i går er blevet identificeret, er manden endnu ikke blevet afhørt. Årsagen til vil politiet ikke oplyse om.

'Det har endnu ikke været muligt at afhøre den anholdte mand. Der er dog så mange uklare omstændigheder, at manden formentlig vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere i dag', skriver Fyns Politi blot på Twitter.

Vagtchefen kan ikke uddybe, hvorfor manden ikke er blevet afhørt, eller hvad han eventuelt måtte være sigtet for.

- Det har ikke været muligt at formulere sigtelse, siger vagtchef ved Fyns Politi Lars Thede til Ekstra Bladet.

Kvinden bliver søndag formiddag obduceret for at finde dødsårsagen.

Vagtchefen ønsker ikke at løfte sløret for, om kvinden og manden kendte hinanden eller endda boede sammen, ligesom han ikke kan oplyse, hvorvidt det var manden, der anmeldte dødsfaldet.

- Vi kan ikke komme ind på de nærmere relationer eller bopæl, siger Lars Thede.

Lørdag blev dødsfaldet betegnet som mistænkeligt, uden at politiet ville uddybe omstændighederne.

Fra myndigheden lyder det nu, at man ikke vil oplyse yderligere af hensyn til den videre efterforskning og eventuelt lukkede døre i forbindelse med grundlovsforhøret.

- Der er ingen skudhuller eller knivstik. Men der er nogle omstændigheder, der gør, at vi må undersøge det nærmere, fortalte Thomas Bentsen, vagtchef ved Fyns Politi, lørdag aften til Ekstra Bladet.

- Jeg vil gerne understrege, at vi ikke ved, om der er foregået noget strafbart. Men vi har nogle ting, vi skal have afklaret, og derfor har vi en anholdt, da han var på adressen, oplyser den vagthavende.

Ekstra Bladet følger sagen ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere