Kvinde fundet dræbt

En 31-årig kvinde er fundet død - en mand er anholdt i sagen

En kvinde er natten til mandag fundet død tæt på sin bopæl i en lejlighed i Kolding. Video: Local Eyes

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 31-årig mand er mandag blevet anholdt og sigtet for drabet på en jævnaldrende kvinde.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet modtog anmeldelsen om den døde kvinde natten til mandag, og politiet har efterfølgende været til stede i hendes lejlighed i Kolding, hvor hun lå død.

- De foreløbige undersøgelser på stedet viser, at den 31-årige ikke er død af naturlige årsager, og Sydøstjyllands Politi efterforsker nu dødsfaldet som et drab, siger politiinspektør Jesper Bøjgaard.

Han fortæller, at politiet stadig er i gang med tekniske undersøgelser på stedet ved hjælp af blandt andet hundeførere og retsmedicinere.

Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix
 

Kan ikke deltage i fremstilling
Politiet oplyser, at den dræbte og den anholdte har en relation til hinanden. Den 31-årige vil mandag blive fremstillet i grundlovsforhør in absentia, det vil sige uden selv at være til stedet. Ifølge politiet er han på nuværende tidspunkt ikke i stand til at blive fremstillet i retten. Årsagen hertil oplyses ikke.

- Der vil blive gennemført en obduktion af den afdøde med henblik på at fastslå den endelige dødsårsag. Det er ikke muligt at oplyse, hvornår resultatet af obduktionen foreligger, og det kan heller ikke på nuværende tidspunkt oplyses, om konklusionen vil kunne deles med offentligheden på dette stadie af sagen, lyder det fra politiinspektør Jesper Bøjgaard i pressemeddelelsen.

Kvindens pårørende er underrettet om dødsfaldet.

Opdateres ...