Kvinde fundet livløs ved strand

Ambulancer og helikopter blev kaldt til stranden i Vejby, da en midaldrende kvinde var blevet fundet livløs i vandet

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet - E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 (alm. sms-takst)

En kvinde i midten af 50'erne blev søndag eftermiddag fundet liggende i vandet ved stranden i Vejby mellem Tisvildeleje og Smidstrup i Nordsjælland, og herefter blev der sendt ambulance og helikopter til stedet.

Ifølge Netavisen Gribskov blev der slået alarm klokken 15.48. Flere badegæster fandt hende i vandet og fik hende reddet i land, inden ambulance og helikopter ankom.

To af badegæsterne var angiveligt læger, og de begyndte behandlingen af kvinden omgående.

- Ved vores ankomst er hun reddet op af vandet. Hun har puls og vejrtrækning, men er uden for bevidsthed, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi David Borchersen til TV2.

Kvinden blev efterfølgende kørt med ambulance til Traumecentret på Hillerød Sygehus, og vagtchefen kender ikke til kvindens tilstand.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Nordsjællands Politi.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere