Kvinde gemte stoffer for næsten 40.000 kroner i sin vagina

Gemmelegen kunne meget let have haft dødelig udgang

Desiree Webster. Foto: Politi
Desiree Webster. Foto: Politi

Den amerikanske kvinde Desiree Webster kan se frem til at blive tiltalt for flere narko-relaterede overtrædelser, efter politiet for nylig fandt adskillige gram narkotika i hendes underliv.

Det skriver blandt andre Huffington Post og Mirror.

Den 20-årige kvinde fra Wisconsin blev arresteret 25. juni, da hun var ude og køre en tur med sin kompagnon, Jaral Mccollum, som i forvejen var kendt af politiet for at sælge stoffer. Politiet fik efter et tip stoppet bilen med de to.

Tippet gik på, at Jaral Mccollum kørte rundt og solgte blandt andet kokain, heroin, hash og andre stoffer, og narkohundene var da heller ikke tavse, da de begyndte at undersøge bilen.

Særligt sædet, hvor Desiree Webster havde siddet, var hundene interesserede i, og da en af betjentene begyndte at kropsvisitere den unge kvinde, måtte hun krybe til erkendelse: Hun havde gemt en pose på størrelse med en knytnæve i sin vagina.

Straks efter blev hun taget med på hospitalet, og i kvindens dyb fandt man følgende: 36,67 gram kokain, 14,72 gram meth, 27,80 gram syntetisk hash, 1,26 gram marijuana og seks Ecstasy-piller. I alt 82 gram stoffer til en værdi af omtrent 40.000 kroner.

Dødfarligt og drønulovligt
Hvis der var gået hul på posen, kunne det i værste fald haft dødelig udgang for kvinden. Alligevel ser det amerikanske politi ofte, at netop kvinders underliv og andre kropsåbninger bliver brugt som gemmested til stoffer.

- Det er ret gængs, at stofferne bliver placeret i kondomer, i poser og i husholdningsfilm. Folk er kreative og forsøger at pakke så mange stoffer som muligt i meget små beholdere, selvom det er ret almindeligt indpakningen går i stykker, fortæller hospitalslægen Ryan Murphy til Huffington Post.

Heldigvis for Desiree Webster gik det ikke så galt, men dér stopper hendes held også. Hun kan nu se frem til at blive tiltalt for blandt andet besiddelse af narkotika og for at have haft til hensigt at levere det til eventuelle kunder.

Også hendes makker, Jaral Mccollum, kan se frem til at få læst et længere anklageskrift op for sig.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen