Kvinde har været i vegetativ tilstand i årti: Nu har hun født en søn

Politiet i Phoenix Arizona efterforsker lige nu, hvordan en kvinde, der ikke har været vågen i mere end ti år, har født et barn

Kvindens fødsel efterforskes af politiet som et seksuelt overgreb. Foto: PR-Foto
Kvindens fødsel efterforskes af politiet som et seksuelt overgreb. Foto: PR-Foto

Opdatering: Af artiklen fremgik det før, at kvinden var hjernedød. Hun var retteligt i såkaldt vegetativ tilstand.

På helt utrolig vis opdagede hospitalspersonalet på Hacienda Healthcare i Phoenix Arizona at en kvinde, der har været i vegetativ tilstand i et årti var gravid og i gang med at føde i slutningen af december. Det skriver flere medier heriblandt ABC News.

Politiet i byen er lige nu i gang med at efterforske, om kvinden har været udsat for et seksuelt overgreb, efter at en anmeldelse om overgreb blev indgivet efter fødslen af den i komaliggende kvindes barn.

En talsperson fra hospitalet har i forbindelse med sagen udtalt, at man vil samarbejde fuldstændigt med ordensmagten til en gerningsmand er fundet.

- Vi er for nyligt blevet gjort opmærksomme på denne forfærdelige og foruroligende sag, der involverer sundheden og sikkerheden for en beboer på Hacienda. Vi vil fortsat samarbejder med myndighederne og alle andre relevante enheder, der undersøger denne sag, sagde talspersonen.

Fødte en rask dreng
Ifølge ABC News har kvinden været en patient i mere end ti år, efter hun kom i koma efter en drukneulykke. Kvinden fødte en rask dreng 29. december.

- Intet af personalet vidste, at hun var gravid, indtil hun faktisk var i gang med at føde, fortalte en kilde fra hospitalet til det lokale medie KPHO i Phoenix.

- Fra hvad jeg har hørt, begyndte hun at stønne, og de vidste ikke, hvad der var galt med hende.

Kvindens vegetative tilstand har ikke gjort det muligt for hende at modsætte sig et seksuelt overgreb, og hun har heller ikke været i stand til at kommunikere til personalet, at hun var gravid.

Ingen mandlige ansatte alene
Efter episoden har hospitalet fået endnu strengere regler for, hvordan man skal hjælpe de indlagte. Ifølge The Arizona state Department of Health Services må mandlige hjælpere på stedet ikke længere være alene i et rum med kvindelige patienter.

Guvernøren i Arizona, Doug Ducey, udsendte også en udtalelse i forbindelse med episoden.

'Vi er informerede om situationen på stedet, og vi finder rapporten yderst forstyrrende. Vores topprioritet er patientsikkerhed. Med det i mente er vi nødt til at revidere, hvordan sikkerheden er på et sted som dette. Vi vil gøre alt for sikkerhedsforanstaltningerne er på plads'.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere