Kvinde i kritisk tilstand: Reddet op af havn

En forbipasserende fandt en livløs kvinde, der lå i vandet

Video: Rasmus Laurvig/Byrd

Mandag aften blev en livløs kvinde reddet op af havnen ved Aarhus Ø, efter at hun af ukendte årsager var faldet i vandet.

Det oplyser Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Kvinden, der er 72 år, blev kørt på hospitalet i kritisk tilstand.

Tirsdag morgen er kvindens tilstand uændret.

- Meldingen er, at hun fortsat er indlagt i kritisk tilstand, siger pressemedarbejder ved Østjyllands Politi, Jakob Christiansen.

Politiet ved endnu ikke, hvordan kvinden er endt i vandet.

- Vi vurderer dog ikke, at der ligger en forbrydelse bag, siger Jakob Christiansen.

Myndighederne arbejder lige nu på havnen i Aarhus. Foto: Øxenholt Foto 112 - 10. feb. 2020 - kl. 19:28 Politi i aktion på Aarhus Havn

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere