Kvinde i kritisk tilstand: Slået i hovedet med hammer

Drabsforsøget skete, da par skulle sættes ud af deres lejlighed af fogeden

Politiet teknikere i gang med at undersøge gerningsstedet, en lejlighed der ligger i baggården i ejendommen. Foto: Mogens Flindt
Politiet teknikere i gang med at undersøge gerningsstedet, en lejlighed der ligger i baggården i ejendommen. Foto: Mogens Flindt

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

En 59-årig kvinde er indlagt på Rigshospitalet i kritisk tilstand efter en grov voldsepisode i Lundegade i Helsingør fredag formiddag.

Hun er blevet slået i hovedet med en hammer.

Politiet efterforsker sagen som et drabsforsøg, og en person er anholdt, bekræfter efterforskningsleder Henrik Gunst overfor Ekstra Bladet, men han har ikke flere oplysninger i øjeblikket.

Den anholdte er kvindens 53-årige mand, har Nordsjællands politi efterfølgende bekræftet.

Manden er ifølge sn.dk er ført bort fra stedet iført en hvid dna-dragt. Han kom også til skade i forbindelse med voldsepisoden, men ikke noget alvorligt.

Overfaldet skete i en lejlighed i Lundegade. Det skal være sket i forbindelse med en fogedforretning, hvor fogeden skulle sætte parret ud af deres lejlighed.

De fik kort tid til at pakke det vigtigste, og mens fogeden afventede udenfor, skete drabsforsøget, erfarer Ekstra Bladet.

Klokken 10.09 blev der sendt politi, ambulancer og akutlæge til adressen. Kvinden blev derefter fløjet i lægehelikopter til Rigshospitalet.

Lundegade er spærret af, mens politiets teknikere og efterforskere arbejder på gerningsstedet.

Den anholdte 53-årige mand er sigtet for drabsforsøg, og han skal fremstilles lørdag morgen i grundlovsforhør ved retten i Lyngby.

1 af 2 Politiet arbejder stadig på adressen i Lundegade. Foto: Mogens Flindt
2 af 2 Politiet teknikere i gang med at undersøge gerningsstedet, en lejlighed der ligger i baggården i ejendommen. Foto: Mogens Flindt