Kvinde i livsfare efter påkørsel

Natten til lørdag er en kvinde blevet kørt ned i Aabyhøj. Hun er nu i livsfare

Video: Per Øxenholt

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 59-årig kvinde er i livsfare, efter hun natten til lørdag blev kørt ned på Silkeborgvej i Aabyhøj ved Aarhus.

Det bekræfter Østjyllands Politi over for Ekstra Bladet.

- Da hun krydser vejen bliver hun påkørt af en personbil. Hun pådrager sig nogle svære skader i den forbindelse, og hun er i kritisk tilstand,siger Christian Riis, vagtchef, Østjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen 01.23. Føreren af bilen blev umiddelbart efter ulykken anholdt. Christian Riis fortæller, at det sker rutinemæssigt i den slags sager:

- Man tager altid en blodprøve af føreren i forbindelse med sådan en ulykke for at finde ud af, om han kørt i påvirket tilstand. I denne sag er der dog intet, der indikerer, at føreren har været spirituspåvirket, siger han.

En bilinspektør har i nat undersøgt ulykkesstedet, og politiet afventer nu nærmere omkring, hvordan ulykken kunne ske.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere