Kvinde i retten: Ville dræbe mand med giftig chili con carne

Havde en anden og derfor skulle ægtemanden dræbes med plantegift

En særpræget sag om drabsforsøg udspiller sig i disse dage ved retten i den nordtyske by, Lübeck.

I går, fredag 2. marts, fik den 50-årige kvinde, Kerstin H, tre års fængsel i sagen, hvor hun har forsøgt at forgifte sin 57-årige mand med skål forgiftet chili con carne.

Det skriver Bild.

Motivet til drabsforsøget skal findes i, at kvinden havde fundet sig en anden mand, og derfor skulle den gamle dræbes.

Kvinden driver tre blomsterforretninger og ved retssagen har hun erkendt, at hun forgiftede den populære ret med frø fra Cerbera odollam-træet.

På dansk kaldes det mælketræ.

Under retssagen nægtede kvinden, at hun ville slå manden ihjel. Han skulle bare have en 'huskeseddel'. Og derfor krævede kvindens forsvarer, at hun maksimalt skulle have to års fængsel.

Den udlægning godtog retten ikke, og derfor fik hun tre års fængsel for det aparte drabsforsøg.

De to har dannet par siden 2002. I 2015 blev de gift. Men nu har kvinden tilsyneladende fundet en anden mand.

Efter at have spist den forgiftede portion chili con carne blev den 57-årige syg. Han fik voldsom tynd mave, synsforstyrrelser og hjertebanken.

Men hans egen læge kunne ikke klarlægge årsagen til dårligdommene.

til gengæld fik den 57-årige mistanke til sin 50-årige kæreste, som han meldte til politiet.

Yderligere undersøgelser i forbindelse med efterforskningen påviste at den 57-årige havde spor efter efter de biologiske giftstoffer i blodet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere