Kvinde idømt fængsel for at lokke dødsoffer med hash

En 20-årig har onsdag tilstået at have medvirket til grov vold. Episoden endte med at koste 18-årig livet

Politet i Ladegårdsparken efter drabet. En mørkklædt mand med lyst hår blev set løbe fra gerningsstedet. 
Foto: Kenneth Meyer
Politet i Ladegårdsparken efter drabet. En mørkklædt mand med lyst hår blev set løbe fra gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer

En 20-årig kvinde straffes med et års fængsel for at have medvirket til grov vold, da hun var med til at lokke en 18-årig mand til Ladegårdsparken i Holbæk sidste år.

Hun modtager dommen.

Den 18-årige Zobair Saidi blev dræbt af skud, men kvinden vidste tilsyneladende ikke, at han skulle slås ihjel.

Men hun tilstod medvirken til grov vold i Retten i Holbæk onsdag, hvor sagen blev kørt som en tilståelsessag.

- Jeg troede bare, at han skulle have en voldsom omgang tæsk, sagde hun.

Zobair Saidi blev dræbt i 2018. Onsdag begynder tilståelsessagen mod en ung kvinde, der blev anholdt i april. Foto: Per Rasmussen Krimi Anklager: Teenage-pige lokkede drabsoffer i baghold

Lokket i baghold
Zobair Saidi blev lokket i et baghold den 26. april sidste år, da han efter aftale med kvindens 27-årige kæreste skulle komme forbi parrets lejlighed i Ladegårdsparken.

Den 18-årige mand skulle komme for at samle en klump hash op, som ville blive kastet ud af et vindue af den 20-årige kvinde.

Hun kom imidlertid til at kaste klumpen ud af det forkerte vindue, og der skete ikke noget med Zobair Saidi den dag.

To dage senere aftalte de, at han skulle komme igen, og kvindens 27-årige kæreste tog sagen i egen hånd.

- Det hele gik ret hurtigt. Min kæreste smider hashen ud af vinduet, og så går der ikke længe, før vi hører flere brag fra skud, sagde den unge kvinde i retten.

Skuddene ramte den 18-årige i armen, lænden og i hovedet.

Drabet skete angiveligt i forbindelse med en verserende konflikt mellem bandegrupperingerne Bandidos og Vang-gruppen.

Brandbombe mod Bandidos
Motivet for drabet er ifølge kvinden en molotovcocktail, der er blevet kastet på Bandidos' klubhus.

- Det er i hvert fald det, som kvinden har fortalt, og på nuværende tidspunkt har jeg ikke grund til at tro på andet, sagde anklager Anja Lund Liin.

Hun kunne yderligere fortælle, at man havde aflyttet parrets lejlighed i flere måneder, og ud fra det havde man ikke kunnet bevise, at den 20-årige vidste, at Zobair Saidi skulle slås ihjel.

Ifølge kvinden kom Zobair Saidi med jævne mellemrum forbi deres lejlighed for at hente hash.

- Han kom nok en til to gange om ugen for at hente hash, sagde den 20-årige kvinde.

To mænd er tiltalt for manddrab i sagen, mens kæresten er tiltalt for medvirken til manddrab.

Kærestens sag skal behandles 23. september - også som en tilståelsessag.

1 af 2 En 20-årig kvinde tilstod at have lokket en 18-årig dreng til Ladegårdsparken sidste år. Hensigten var, at han skulle have tæsk, men drengen endte med at dø efter at være blevet skudt fem gange. Episoden skete i forbindelse med en bandekonflikt mellem Bandidos og Vang-gruppen, mener anklagemyndigheden. (Arkivfoto) Foto: Unger Anthon/Free
2 af 2 Politet i Ladegårdsparken efter drabet. En mørkklædt mand med lyst hår blev set løbe fra gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer