Kvinde indlagt med voldsomme huggeskader over alt: Øksen er væk

Kvinde fortsat indlagt, efter hun blev overfaldet i sit hjem

Politiets teknikere ved gerningsstedet dagen efter overfaldet. Video: Kenneth Meyer

Knap en måned efter, at en 43-årig kvinde blev overfaldet med en økse af en maskeret mand, er gerningsvåbnet stadig ikke dukket op.

Det oplyser efterforskningsleder Kim Løvkvist fra Midt- og Vestsjællands Politi, til Ekstra Bladet.

– Vi har ikke fundet våbnet, Jeg har ikke noget nyt at sige til efterforskningen, desværre. Vi afventer fortsat svar fra en række tekniske undersøgelser.

– I har tidligere efterlyst gerningsmandens tøj. Har I fundet det?

– Nej, det har vi ikke.

Teknikerne arbejder ved gerningsstedet dagen efter overfaldet. Gerningsstedet er stadig afspærret. Foto: Kenneth Meyer 112 - 24. maj. 2018 - kl. 19:41 Økse-overfaldet i Greve: Nu er offeret afhørt

Nægter sig skyldig
Offeret - en 43-årig kvindelig lærer - er stadig indlagt. Af sigtelsen mod hendes 40-årige ekskæreste, som politiet mener står bag overfaldet, fremgår det, at kvinden fik særdeles alvorlige skader.

Hun blev slået på kroppen og i hovedet med øksen. Hun fik brud på både arme, ben, ribben samt brud på hovedpulsåren til hjernen. Det fremgår også, at hun kun overlevede det voldsomme økseangreb, fordi hun værgede for sig.

Manden, der også er sigtet for at have slået kvindens niårige datter, nægter sig skyldig i begge anklager.

Den 40-årige mand spiller en rolle i lokalsamfundet, men Ekstra Bladet er afskåret fra at skrive hvilken, fordi han er beskyttet af navneforbud.

Bliver frivilligt bag tremmer
Han skulle i morgen have været fremstillet i retten i Roskilde i forbindelse med en fristforlængelse af varetægtsfængslingen, men det møde er aflyst, fordi han frivilligt er gået med til at blive bag tremmer i yderligere tre uger. Det skyldes, at han netop har skiftet forsvarer.

– Der ligger ikke i det, at han erkender sig skyldig. Det har intet med det at gøre. Det er simpelthen, fordi jeg skal have mulighed for at sætte mig ind i sagen. Jeg er først lige kommet på, siger forsvarsadvokat Henrik Stagetorn.

Af fængslingskendelsen fra første grundlovsforhør fremgår det, at kvinden for nylig havde gjort forholdet forbi, hvilket den 40-årige var ked af.

De to har tidligere boet sammen i Greve, men allerede i slutningen af 2016 fraflyttede hun parrets fælles adresse.

I stedet rykkede hun og datteren ind i et rækkehus i Olsbækhave, hvor overfaldet fandt sted kort før klokken tre natten til fredag 11. maj.

Se også: Ven i chok over økse-angreb: Hørte fra mistænkt få timer før overfald

Blod på cykel
Den ni-årige pige var til stede under overfaldet, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger var det hende, der løb efter hjælp hos en nabo.

Kort efter blev den 40-årige mand anholdt - det er ikke blevet oplyst hvor.

Politiet har blandt andet fundet blod på en cykelpedal og på gerningsstedet sikret et aftryk fra en sko af samme type, som den sigtede erkender at have haft. Både den 43-årige og hendes datter er blevet afhørt, men ingen af dem var i stand til at identificere gerningsmanden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere