Kvinde kastet ud af bil ved motorvej

Der var tre personer i bilen, da den forulykkede på tilkørslen til Motorring tre mod Helsingør

Se optagelser fra ulykkesstedet her. (Video: Kenneth Meyer)

Ved du noget om sagen? Skriv en sms til Ekstra Bladet til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk

En kvinde blev kastet ud af en lille personbil søndag morgen, da hun og to andre personer var på vej mod Motorring Tre fra Køge Bugt Motorvejen uden for København.

- Der er tale om et solouheld, hvor bilen af uvisse årsager kører galt i den snegle-tilkørsel der er fra Køge Bugt mod Motorring Tre, der går til Helsingør, siger Jens Møller, der er vagtchef hos Københavns Vestegns Politi.

Kvinden, der blev slynget ud af bilen, er svært kvæstet, mens de to andre i bilens tilstand er uvis.

- Hun havde ikke sele på, og det kan være grunden til, at hun bliver kastet ud. De to andre havde sikkerhedsseler på, siger Jens Møller.

Kvinden er kørt til Rigshospitalet, hvor hun behandles på traumeafdelingen.

Har tilkaldt bilinspektør
Politi og redning arbejdede et stykke tid på tilkørslen, som derfor var lukket kortvarigt, men nu kan man kører der igen.

- Lige nu ved vi ikke helt, hvorfor uheldet skete, men måske har kvinden haft for meget fart på, da hun kørte ind i den meget skarpe kurve, og så kan det næsten kun gå galt, siger vagtchefen.

En anden mulighed, som politiet arbejder ud fra, kan være, at beslutningen om at køre fra motorvejen mod Helsingør er sket i sidste øjeblik, og derfor kan have givet lidt turbulens.

- Vi har haft en bilinspektør ude, som skal undersøge det hele nærmere, siger Jens Møller.

Der var tale om et solouheld med en bil med fire personer i (Foto: Mathias Øgendal)
Der var tale om et solouheld med en bil med fire personer i (Foto: Mathias Øgendal)

1 af 2 Der var tale om et solouheld med en bil med fire personer i (Foto: Mathias Øgendal)
2 af 2 Kvinden havde formentlig ikke sele på i bilen (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere