Kvinde kidnappet af voldelig kæreste: Her giver hun dyrlægen en alarmerende besked

En hastigt skrevet note blev kvindens redning

Se optagelsen, hvor den modige kvinde advarer om sin voldelige, bevæbnede kæreste. (Video: Volusia County Sheriff's Office)

Allerede i maj gik historien om den dengang unavngivne, 28-årige Caroline Reichle, der med en stor portion mod og snarrådighed fik reddet sig selv fra sin voldelige kæreste, verden rundt.

Ifølge politiet var hun blevet kidnappet og tilbageholdt af kæresten, Jeremy Floyd, i to dage i parrets hjem. Her skulle han både have slået hende og truet hende på livet samt nægtet hende at forlade hjemmet.

Men på snedig vis lykkedes det Caroline Reichle at overbevise Jeremy Floyd om, at deres hund var nødt til at komme til dyrlæge.

Angiveligt bevæbnet med en pistol kørte Jeremy Floyd hende og hunden til dyrlægen. På vejen dertil truede han hende ifølge politiet med at dræbe hende og hendes familie.

Fanget på kamera
Nu er videoovervågning fra dyrlægen, hvor kvinden havde held til diskret at give en seddel til en sekretær, blevet offentliggjort.

På sedlen stod de hastigt skrevne få ord:

’Ring til politiet. Min kæreste truer mig. Han har en pistol. Vær sød ikke at sige det til ham.’

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Volusia County Sheriffs Office
Foto: Volusia County Sheriffs Office
 

Optagelsen viser, hvordan kvinden hurtigt går væk efter at have overbragt den alarmerende besked til sekretæren, som fluks viser den til en kollega.

Videoen klipper dernæst videre til øjeblikket, hvor politiet stormer undersøgelseslokalet, hvor 39-årige Jeremy Floyd opholder sig med hunden.

Bankede kæresten en hel dag
På grund af Caroline Reichles note var betjentene opmærksomme på, at manden formentlig var bevæbnet, og derfor skyndte de sig at vriste pistolen fra ham, før han blev anholdt og vist ud af lokalet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Jeremy Floyd har tidligere afsonet en dom. Foto: Foto: Volusia County Sheriffs Office
Jeremy Floyd har tidligere afsonet en dom. Foto: Foto: Volusia County Sheriffs Office
 

Jeremy Floyd er blevet sigtet for vold i hjemmet, for at have holdt en person som fange og for at være i besiddelse af et skydevåben. Han er fængslet uden mulighed for kaution.

To dage før det lykkedes Caroline Reichle at lokke kæresten med til dyrlægen, havde han ifølge politiet banket hende hele dagen. På et tidspunkt var det endt med, at parret kæmpede om at få fat i pistolen, som gik af og ramme væggen. Ingen af dem blev ramt af kuglerne.

Den 28-årige kvinde blev efter anholdelsen behandlet for et blåt øje, en skade ved hovedet og en skadet arm.

Se videoen i toppen af artiklen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen