Kvinde klippede penis af mand: Nu er dommen faldet

Da politiet ankom til gerningsstedet, fandt de en stærkt blødende mand og en blodig havesaks

Brenda Barattini modtager her sin dom på 13 års fængsel ved retten i Cordoba i Argentina. Foto: Ritzau Scanpix
Brenda Barattini modtager her sin dom på 13 års fængsel ved retten i Cordoba i Argentina. Foto: Ritzau Scanpix

Nu er der sat et endeligt punktum for en ekstrem blodig historie, der har rystet hele Argentina, og som også spredte sig til store dele af verden. Den 28-årige Brenda Barattini har nemlig netop fået en dom på 13 års fængsel for mordforsøg i en usædvanlig sag, hvor hun den 25. november 2017 klippede penis af sin daværende elsker, Sergio Fernandez, med en stor havesaks.

Brenda Barattini har siddet varetægtsfængslet i næsten to år siden sin blodige gerning, men hun kan nu se frem til en lang årrække bag tremmer for have udsat sin daværende 40-årige elsker for enhver mands ultimative mareridt, nemlig at få skåret sin penis af.

Det skriver flere medier, heriblandt de argentinske aviser Clarin og  Buenos Aires Times samt engelske Metro

Den 28-årige Barattini har i retten indrømmet, at hun havde planlagt sit voldelig overgreb mod Sergio Fernandez, men hun har nægtet, at hun havde til hensigt at dræbe ham.

Da politi og ambulance nåede frem til gerningsstedet i Cordoba, fandt de en stærkt blødende mand, der i store smerter holdt sin ene hånd over sit skridt, hvor Brenda Barattini med havesaksen havde klippet 90 procent af hans penis af. Og på gulvet lå der en stor blodig havesaks, som Barattini havde benyttet.

Her ses den store blodige havesaks, som Brenda benyttede til at klippe penis af sin elsker. (Foto: Politifoto)
Her ses den store blodige havesaks, som Brenda benyttede til at klippe penis af sin elsker. (Foto: Politifoto)
 

I retten forklarede Brenda, at hendes blodige handling var en planlagt handling. Hun ønskede at hævne sig mod Sergio, fordi han havde lagt sex-billeder og en sex-video af Brenda ud på internettet. Han havde også på de sociale medier udtalt, at han betragtede Brenda som sit trofæ.

'Det krænkede mit privatliv og min karriere,' forklarede Brenda i retten.

I forbindelse med retssagen har Sergio Fernandez også forklaret, hvordan han oplevede sit livs ultimative mareridt.

'Hun bandt et tørklæde for mine øjne, og så skulle jeg gætte, hvor hun rørte mig på kroppen. Hun ønskede også at binde mig, men det sagde jeg nej til. Herefter gav hun mig et blowjob. Men kort efter mærkede jeg pludselig noget helt andet, og det var i det sekund, hun forsøgte at dræbe mig,' forklarede Sergio i retten.

I retten forklarede Sergio Fernadez også, at hans penis og testikler føles helt anderledes her næsten to år efter forbrydelsen. Han lider af angstanfald og søvnløshed. Han forklarede endvidere, at han lever i konstant frygt for, at kvinder vil dræbe ham, når han dyrker sex.

1 af 2 Her ses den store, blodige havesaks, som Brenda benyttede til at klippe penis af sin elsker. Politifoto
2 af 2 Brenda Barattini modtager her sin dom på 13 års fængsel ved retten i Cordoba i Argentina. Foto: Ritzau Scanpix

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere