Kvinde kørt ned af flugtbilist

Kvinden er kørt med ambulance på hospitalet, lyder det fra politiet

En 59-årig kvinde er lørdag aften blevet kvæstet efter en voldsom færdselsulykke på Halsvej i Vester Hassing.

Hun blev kørt ned af en flugtbilist, mens hun var ude at gå aftentur med sin mand. Det skriver Nordjyske.

Kvinden var ved bevidsthed efter ulykken, men er hastet på Aalborg Universitetshospital, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix.

- Vi vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, som måtte have set noget i forbindelse med selve ulykken, eller som har set en bil som beskrevet køre fra stedet, hvor ulykken skete.

Ulykken skete ifølge mediet klokken 18.21, hvor Elsamvej munder ud i Halsvej.

- Umiddelbart vurderes kvinden uden for livsfare, fortæller vagtchef Bruno Brix til Ekstra Bladet.

Han fortæller videre, at man ikke har mange spor at følge op på i forhold til flugtbilisten.

- Nej, intet at gå efter ud over, at det er en mørk Peugeot 208-lignende bil, men vi ved ikke med sikkerhed, at det er en Peugeot af denne model.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere