Kvinde kørt ned af lastbil

En kvinde er blevet kørt ned af en lastbil på Avedøre Havnevej i København. Hun er meldt uden for livsfare

Video: Keneth Meyer

En kvinde er blevet kørt på Rigshospitalet, efter at hun onsdag morgen var involveret i en ulykke på Avedøre Havnevej.

Hun blev på cykel ramt af en lastbil, der skulle svinge til højre, oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Peter Grønbæk.

- Kvinden blev påkørt af en højresvingende lastbil. Hun er bragt til traumecentret i kritisk tilstand, siger vagtchefen.

Efter ankomsten på Rigshospitalet er hun dog meldt uden for livsfare, oplyser politiet på Twitter.

Her oplyser de samtidig, at der er tale om en 56-årig kvinde.

Politiet blev alarmeret om episoden klokken 07.33.

Ulykken skete på Avedøre Havnevej på broen over Amagermotorvejen.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Morgentrafikken på strækningen glider nogenlunde trods ulykken og oprydningsarbejdet.

- Trafikken er påvirket, men det er ikke voldsomt, siger Peter Grønbæk.

Kvindens pårørende er omkring klokken 08.30 endnu ikke underrettet. Politiet ønsker derfor ikke at oplyse yderligere om kvinden.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at ulykken har skabt lang kø på motorvejen, fordi det er sket lige ved frakørslen fra Amagermotorvejen.

Han fortæller, at lastbilen tilsyneladende er kørt et stykke efter selve påkørslen, idet lastbilen holder et stykke fra krydset, hvor ulykken skete.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere