Kvinde kørt ned foran supermarked: Nu jagter politiet flugtbilist

Fredag eftermiddag er en kvinde blevet kørt ned på en parkeringsplads ved en Fakta, men bilisten er pist forsvundet

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Politiet leder lige nu efter en flugtbilist, der fredag eftermiddag bakkede ind i en ældre kvinde foran en Fakta på Ørridslevvej i Hovedgård nær Horsens.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi har været ude til et uheld, hvor en ældre kvinde bliver sat af på en parkeringsplads foran en Fakta. Da nu forlader bilen bakker en anden bil henover hende. Efterfølgende kører bilen væk, så den er vi på jagt efter lige nu, siger vagtchef Henrik Dam til Ekstra Bladet.

Politiet kan foreløbigt oplyse, at den ældre kvinde har brækket en del lemmer, men mere kan de ikke oplyse lige nu.

- Der har været ret mange parkerede biler i området, men ingen vidner har indtil henvendt sig med oplysninger. Derfor vil vi naturligvis gerne tale med nogen, der har set noget, siger Henrik Dam til Ekstra Bladet.

Derfor har politiet på nuværende tidspunkt ingen beskrivelse af den bil, som de søger.

Kvinden bliver i øjeblikket behandlet på hospitalet.

Hvis du har set noget eller har oplysninger i sagen, så beder politiet om at ringe 114.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere