Kvinde kørt ned og fastklemt under bil

En kvinde er blevet kørt ned og fastklemt under en bil ved Fakta i Helsinge

Video: Local Eyes.

En kvinde er blevet kørt ned og fastklemt under en bil ved Fakta på Frederiksborgvej i Helsinge mandag eftermiddag.

Det bekræfter Nordsjællands Politi overfor Ekstra Bladet.

- Det kan jeg godt bekræfte. Vi er ikke fremme endnu, så jeg kan ikke bidrage med yderligere information lige nu, siger vagtchef Dan Houted til Ekstra Bladet.

Et øjenvidne fortæller til Ekstra Bladet, at der lige nu er massiv udrykning ved Fakta.

- Der holder to politibiler, en ambulance, en akutlægebil og flere brandbiler her, fortæller Mick Pedersen.

Nordsjællands Politi er tilbageholdne med information, men fortæller, at der er sket en ulykke med en kvindelig fodgænger og en bilist, og at kvindens tilstand er kritisk.

Mandag aften lyder det fra vagtchefen, at kvinden umiddelbart er uden for livsfare.

Vagtchefen fortæller samtidig, at politiet endnu ikke kan sige noget om, hvordan ulykken skete. Men en bilinspektør skal forsøge at klarlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere