Kvinde-lig fundet i jungle

Politiet i Malysia oplyser, at de har fundet liget af en 'hvid kvinde' i junglen

Mange hundrede mennesker har været sat ind i jagten på den 15-årige udviklingshæmmede Nora Quoirin, der forsvandt 4. august. Det er muligvis hendes lig, der nu er fundet.

Tirsdag aften lokal tid har malaysisk politi bekræftet, at de har fundet liget af en 'hvid kvinde' i området omkring et naturresort i Malysia.

Endnu er identiteten ikke bekræftet, men ifølge flere medier, heriblandt Sky News og BBC, er der muligvis tale om liget af den 15-årige udviklingshæmmede Nora Quoirin, der forsvandt 4. august.

Britiske Nora Quoirin blev meldt savnet, efter hun forsvandt fra hotellet The Dusin nær byen Seremban i Malaysia, hvor hun var på ferie med sin familie.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Familien oplyser gennem en hjælpeorganisation, at de frygter, at det fundne lig er deres datter Nora, der forsvandt 4. august. Foto: Ritzau Scanpix
Familien oplyser gennem en hjælpeorganisation, at de frygter, at det fundne lig er deres datter Nora, der forsvandt 4. august. Foto: Ritzau Scanpix
 

Familien frygtede, at hun var blevet kidnappet, og malaysisk politi har siden ledt efter hende.

Tirsdag har politiet fundet et lig i det område, hvor Nora forsvandt, og de oplyser ifølge nyhedsbureauet AP, at de er ved at fastslå identiteten på liget.

The Lucie Blackman Trust, en organisation, som beskæftiger sig med at hjælpe pårørende til forsvundne personer i andre lande, mener, at der stor sandsynlighed for, at der er tale om Nora.

Nora og hendes familie ankom til hotellet 3. august, og efter planen skulle de have været der i to uger. Pigens forældre vågnede dagen klokken syv og opdagede, at deres datter var væk, og at vinduet på hendes hotelværelse stod åbent.

Familien mente ikke, at Nora ville være i stand til at åbne vinduet på hotelværelset selv. Derfor var de overbeviste om, at hun måtte være blevet taget mod sin vilje.

Ekstra Bladet følger sagen ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere