En kvinde er tirsdag aften omkommet i en lejlighedsbrand i Ballerup.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Lars Guldborg, til Ekstra Bladet.
Branden, som ikke var særlig voldsom, men som udviklede kraftig røg, begyndte i en stuelejlighed på Baltorpvej 173.
De pårørende til kvinden er blevet underrettet, oplyser politiet.
Det var en ansat i hjemmeplejen, som opdagede branden, og som alarmerede brandvæsen og politi klokken 20.32.
- Branden er formentlig startet i stuen. Det skal undersøgelser være med til at vise, siger Lars Guldborg til Ekstra Bladet.
https://t.co/K3aOm50cku
— Vestegnens Politi (@VestegnsPoliti) January 24, 2017
Efter branden er desværre fundet en omkommet person i lejligheden. Intet som tyder på kriminel handling #politidk
Der var ikke andre til stede i lejligheden end lejlighedens beboer. Politiet udelukker, at der skulle være tale om en forbrydelse.
Kvinden var sandsynligvis død, da den ansatte i hjemmeplejen ankom til lejligheden.
Det var ikke nødvendigt at evakuere andre beboere fra lejlighederne i opgangen.