Kvinde omkommet i brand

En 73-årig har mistet livet i en brand

En 73-årig kvinde har torsdag mistet livet i en brand i et rækkehus på Holtegårdsvej i Holte.

Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Politiet oplyser, at naboerne til ejendommen blev evakueret som følge af branden. Naboejendommene har fået en smule røgskader af branden.

Anmeldelsen om branden kom klokken 8.34, oplyser politiets vagtchef til Ritzau. Han fortæller, at en nabo slog alarm, og at brandvæsnets røgdykkere fandt den omkomne kvinde i huset.

Branden var ifølge politiet slukket klokken 8.57.

Årsagen til branden er endnu ukendt.

- Når branden er slukket, og huset er kølet ned, skal vi undersøge de nærmere omstændigheder, siger vagtchef Dyre Sønnicksen til Ritzau.

De pårørende til den 73-årige kvinde er underrettet. Der er intet, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag branden, oplyser politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere