Kvinde råbte desperat om hjælp: Politihund hoppede i vandet efter livløs

En politihund fik lokaliseret en livløs kvinde i det kolde havvand ved Vordingborg efter hun havde råbt om hjælp

Redningsmandskab arbejder på den livløse kvinde, der nu er kørt på hospitalet (Foto: Per Rasmussen)
Redningsmandskab arbejder på den livløse kvinde, der nu er kørt på hospitalet (Foto: Per Rasmussen)

En politihund og tilfældig forbipasserende har torsdag aften spillet en central rolle i en dramatisk redningsaktion nær Nordhavn i Vordingborg.

Omkring klokken 21 opfattede en mand på tur langs kysten stemmer fra vandet.

Han alarmerede straks alarmcentralen der hurtigt sendte politiet, ambulance og redningsmandskab til vands til stedet.

Det fortæller vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falster politi, Stefan Jensen, til Ekstra Bladet.

- Selvom hun har givet lyd fra vandet og vi nogenlunde ved, hvor hun befinder sig har vi svært ved at lokalisere hende på grund af bevoksningen i vandkanten og mørket, lyder det fra Stefan Jensen.

En politihund fik dog færden af kvinden og hoppede i det kolde vand.

- Hunden får kontakt med kvinden, og giver herfra lyd til sin fører. Herfra dirigeres den redningsbåd der var tilkaldt til stedet, siger vagtchefen.

Da kvinden bjærges fra det kolde vand har hun befundet sig i havet i mere end 30 minutter.

Kvindens tilstand præcise tilstand er ukendt, men hun beskrives som 'livløs'.

Ekstra Bladet følger sagen...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere