Kvinde ramt af bus: 'Hun har været heldig'

En kvinde slap med mindre skader, efter at hun blev kørt ned af en bus mandag eftermiddag

- Det ser altid voldsomt ud, når en fodgænger bliver ramt af en bus, men her har man været heldig.

Sådan lyder det fra vagtchefen hos Københavns Politi, Henrik Stormer, om ulykken på Fredensgade tæt på krydset ved Blegdamsvej i København, hvor en 44-årig kvinde mandag eftermiddag kort før klokken 15 blev kørt ned af en bus.

- Der lå en kvinde ude på vejen, og der var tre eller fire reddere omkring hende. Hun lå på vejen og blev behandlet, lød det kort tid efter ulykken fra Ekstra Bladets mand på stedet.

(Foto: Google Street View) 112 - 15. feb. 2016 - kl. 15:21 Kvinde kørt ned af bus

Fodgænger ramt bagfra af bus
- Det var en fodgænger, der formentlig er løbet ud på vejen for at nå en bus, og så har man tilsyneladende ikke orienteret sig tilstrækkeligt og blev ramt af en bagfra kommende bus, forklarer Henrik Stormer fra Københavns Politi mandag aften om ulykken.

Kvinden blev efterfølgende indlagt på Rigshospitalet med mindre skader.

- Som udgangspunkt troede man, det var en ganske alvorlig ulykke, men det viste sig, at det var det ikke, siger vagtchefen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere