Kvinde reddet ved Møns Klint

Et hændeligt uheld fik kystredningen til at rykke ud til Møns Klint tidligere i dag

(Video: Per Rasmussen)

En ældre kvinde er tidlig eftermiddag blevet sejlet fra Møns Klint i forbindelse med mindre redningsaktion.

Kvinden befandt sig på stranden med sin familie, da hun ifølge Vordingborg Brandvæsen pludselig blev ramt af en sten i hovedet.

- Kvinden føler sig efter slaget utilpas, og vi bliver derfor tilkaldt, fortæller indsatsleder ved Vordingborg Brandvæsen, Claus Christensen, til Ekstra Bladet.

Ved ankomsten står det klart, at kvinden er for svag til selv at tage trappen på 497 trin fra stranden ved Møns Klint og op til ambulancen. 

- Vi kontakter derfor kystredningen, som henter hende på stranden og sejler hende til Klintholm havn, hvor hun straks efter bliver tilset af en ambulance, fortæller vagtchefen til Ekstra Bladet.

Kvinden blev ramt, da nogle andre besøgende kastede sten mod vandet.

- Hun har bevæget sig ind i skudlinjen uden at vide det. Det var et hændeligt uheld, fortæller vagtchefen.

Den ældre kvinde blev tilset af en akutlæge, og hun er nu tilbage hos sin familie uden nogle alvorlige skader.

1 af 2 Møns Klint er hjemsted for Danmarks længste trappe med i alt 497 trin fra standen og op på klinten. Foto: Per Rasmussen
2 af 2 Kvinden blev ramt af en sten kastet af en anden person på stranden. Foto: Per Ramussen
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere