Kvinde sætter ild til sig selv foran Borgerservice

En kvinde har sat ild til sig selv foran Borgerservice i Sorø

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Opdatering klokken 21:43: Kvinden er uden for livsfare, men med svære forbrændinger på bryst og ansigt.

En 68-årig kvinde ligger lige nu i kritisk tilstand på Rigshospitalet efter hun har sat ild til sig selv foran Borgerservice i Sorø.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland- Falsters Politi på Twitter.

- Vi fik først anmeldelsen om, at hun truede med at sætte ild til sig selv inde i centeret.

- Men inden vi når at reagerer, når hun at gå ud af centeret og gør det, siger vagtchefen for det lokale politi, Stefan Jensen til Ekstra Bladet.

Her formåede fæere personer, som var tæt på kvinden, at få slukket ilden, men inden da havde rigtig mange nået at overvære episoden.

Over 20 chokeret vidner
Op mod 25 af de ansatte på borgerservice så det ske.

- De var meget påvirket af det efterfølgende, men vores ledelse og beredskabsinspektøren har haft en god snak med dem, og det har givet lidt ro på, siger Søren Søndergaard Kjær, Kommunaldirektør i Sorø Kommune.

Han mødtes med personalet kort efter episoden, hvor personalet også blev vejledt i, hvordan de kunne søge om krisehjælp, hvis de får brug for det.

- Det er vigtigt, at vi får talt sammen og er opmærksomme på hinanden, hvis nogle skulle få en reaktion på det. Det er vigtigt, at ingen føler, det er deres skyld, og at de ved, at de gjorde deres bedste, siger Kommunaldirektøren.

Han fortæller, at medarbejderne igen i morgen vil mødes med beredskabsinspektøren, hvor de vil tale sammen igen.

Frustreret borger
Det er stadig uvist, hvorfor borgeren satte ild til sig selv, men ifølge Kommunaldirektøren, drejede det sig om en meget frustreret kvinde.

Efter hun havde besøgt centerets toilet, skulle hun angiveligt have hældt tændvæske ud over sig og derefter have sat ild til det.

Kvinden ligger nu på Rigshospitalet, hvor hun bliver behandlet for brandskader på brystet og i ansigtet, og ifølge politiet er hun i kritisk tilstand.

Borgerservice er imens blevet lukket ned for dagen.

Få hjælp her

Det hjælper at få sat ord på de svære tanker og følelser, man nogle gange får i sit liv.

Hos Livslinien kan du - alle årets dage i tidsrummet fra klokken 11-4 - få en rådgivende samtale. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Telefonnummeret er 70 201 201. Du kan også chatte og skrive til Livslinien her.