Kvinde sigtet: Transporterede penge for stor narko-ring

Ifølge politiet var kvinden penge-kurér i en større amfetamin-sag, hvor ni andre sidder varetægtsfængslet

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 30-årig kvinde bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved sigtet for at være en del af en større narkosag fra Slagelse.

Sagen startede 6. oktober sidste år, hvor politiet slog til i en planlagt aktion og fik anholdt flere personer, der var i færd med at overlevere tre sportstasker med i alt 50 kg amfetamin på parkeringspladsen foran Bilka i byen.

Siden har politiet foretaget flere anholdelser i forbindelse med sagen, som kun blev ved med at vokse.

Efterforskningen ledte blandt andet til et amfetaminlaboratorie og beslaglæggelsen af 13 kilo amfetamin, syv kilo kokain, halvandet kilo hash og to skydevåben.

I alt ni personer sidder fortsat varetægtsfængslet i narko-kompleksek.

Se også: Narkosag vokser - yderligere fire anholdt

Ifølge politiet var den 30-årige kvindes rolle, at transportere store pengebeløb til udlandet, som betaling for nogle af de produkter, der skulle bruges til fremstillingen af amfetamin i narko-ringen.

Anholdelsen af kvinden er den 15. i rækken af anholdelser i efterforskningen

Vild befrielses aktion
I forbindelse med sagen måtte politiet også slå til mod en vild befrielsesaktion og anholde tre personer, der havde til hensigt at befri en anholdt mand i sagen med et jagtgevær fra Slagelse arrest

Se også: Mand og kvinde dømt for vild befrielsesaktion

Befrielsesaktionens mål var tilsyneladende en ung kokkeelev med flere narkodomme på CV'et, som 6. oktober blev anholdt i forbindelse med politiets indsats foran Bilka.

En 40-årig mand blev tidligere i år idømt fængsel i to år og fire måneder, mens kokkeelevens 23-årige kæreste blev straffet med fængsel i et år og otte måneder for befrielsesaktionen, hvor de medbragte et jagtgevær.

I retten kom det frem, at duoen havde planlagt at skjule geværet i noget tøj, som de skulle aflevere til den indsatte kokkelev.

Herefter skulle fængselsbetjentene trues med geværet til at slippe den 22-årige elev ud af arresthuset.

Den 22-årige, der tre gange før er straffet for narkohandel, skulle befries ved en væbnet aktion fra arresten i Slagelse, mener politiet. Foto: Per Rasmussen. Krimi Kæmpe narko-fangst ved Bilka: Derfor skulle kokke-elev befries fra arresthus

Planen blev forpurret af politiet, der vidste, at den 22-årige indsatte havde 'bestilt' aktionen via en indsmuglet mobiltelefon.

Betalingen var, at den 40-årige ville slippe ud af en gæld.

Dagens grundlovsforhør med den 30-årige formodede penge-kurér vil formentlig blive afholdt for lukkede døre.

Det skyldes hensynet til politiets efterforskning.

'Der kan derfor ikke oplyses yderligere fra efterforskningen på nuværende tidspunkt', oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere