Kvinde sparker betjent og bliver skudt med strømpistol

En ældre kvinde fra Oklahoma stod til en bøde, da hun blev stoppet af en betjent. Det endte dog noget mere dramatisk

Se hvordan et rutinemæssigt stop eskalerede voldsomt her. Video: Cashion Police via KameraOne

Debra Hamil ville ikke finde sig i noget, da hun 16. juli blev stoppet af en betjent i Oklahoma City, fordi hun havde en defekt baglygte.

Det skriver flere medier blandt andet Fox 25.

Betjentens kropskamera optog hele miseren, og denne viser, at den 65-årige kvinde nægtede at betale bøden på godt 500 kroner, da hun mente, at hun bare kunne få fikset lyset, og at det ikke var et problem, da hun havde kørt rundt i bilen et halvt år med den defekte baglygte.

Hvad der kunne have været løst med en bøde, endte i en anholdelse. Foto: Cashion Police
Hvad der kunne have været løst med en bøde, endte i en anholdelse. Foto: Cashion Police

Efter en lille verbal kontrovers med betjenten fra Cashion-distriktet kørte Hamil væk. Dette førte til en mindre biljagt, før betjenten endnu engang fik standset kvinden.

Her forsøgte betjenten at anholde Debra Hamil, men da hun gjorde meget modstand og sparkede ud efter betjenten eskalerede situationen.

Betjenten hev hende ud af bilen, og da hun blev ved med at gøre modstand, tog betjenten sin strømpistol og skød Debra Hamil.

Hamil er nu fængslet og anklaget for at modsætte sig anholdelse og vold mod en betjent. Hun nægter sig skyldig.

Se hele optrinnet i videoen øverst

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere