Kvinde står frem om sexdømt psykolog: - Vi skylder hende en tak

Myndighederne har ikke kunne stoppe en psykolog trods våbendom og slavesex med en selvmordstruet klient. Kvinden, han er dømt for at udnytte, har fortalt sin historie, og det fører måske til lovændring

'Jeg havde ikke længere ret til at bære et navn. Jeg måtte ikke længere tage beslutninger selv, fordi jeg var hans ejendel. Jeg skulle adlyde ham blindt. Jeg skulle kravle nøgen rundt og ligge i fosterstilling, fortæller forurettede kvinde, der går under navnet 'Sara' i podcasten 'Det Perfekte Offer 2'. FOTO: Anita Graversen
'Jeg havde ikke længere ret til at bære et navn. Jeg måtte ikke længere tage beslutninger selv, fordi jeg var hans ejendel. Jeg skulle adlyde ham blindt. Jeg skulle kravle nøgen rundt og ligge i fosterstilling, fortæller forurettede kvinde, der går under navnet 'Sara' i podcasten 'Det Perfekte Offer 2'. FOTO: Anita Graversen

Kvinden i den opsigtvækkende sag, hvor en psykolog er dømt at misbruge sin selvmordstruede klient, har valgt at stå frem og fortælle sin historie anonymt. Fortællingen har dokumenteret en række systemsvigt, og det har fået flere politikere på Christiansborg til at love bod og bedring.

- Det er forfærdeligt, det hun har været udsat for, og vi skylder hende en tak for hendes mod til at stå frem og gøre opmærksom på de problemer, der er derude. Og den tak, kan vi allerbedst give ved at reagere politisk og beskytte andre fremadrettet, lyder det fra retsordfører Trine Bramsen fra Socialdemokratiet.

Kvinden i sagen har  fremlagt alle de SMS'er, psykologen har sendt til hende. 'Er din fisse, din røv og din mund klar til at tilfredsstille din herre?' er blot en af de mange beskeder, hun har modtaget fra psykologen. FOTO: Anita Graversen
Kvinden i sagen har fremlagt alle de SMS'er, psykologen har sendt til hende. 'Er din fisse, din røv og din mund klar til at tilfredsstille din herre?' er blot en af de mange beskeder, hun har modtaget fra psykologen. FOTO: Anita Graversen

Ministre må redegøre
Det er blandt andet kommet frem, at psykologen kunne forsætte som autoriseret psykolog og behandle lægehenviste patienter i over et år efter, at Psykolognævnet modtog kvindens klage om seksuel udnyttelse. Dette til trods for, at myndigheden vidste, at psykologen allerede havde en behandlingsdom for våbenbesiddelse og havde modtaget 'flere henvendelser' på psykologen.

Morten Sveistrup Hecksher er idømt fængselsstraf og har fået frataget titlen ‘psykolog’ i tre år indtil videre. Han har dog anket dommen og kan derfor fortsætte med at praktisere som psykolog frem til landsrettens afgørelse. Foto: Morten Overgaard 112 Psykolog-skandale vokser: Har tidligere våbendom

'Er din fisse, din røv og din mund klar til at tilfredsstille din herre?' var en af de beskeder, som psykologen sendte til sin klient, og som indgik i hendes klage. Efter klagen gik der over et år, før myndighederne tog hans autorisation. Foto: Morten Overgaard 112 Reagerede først et år efter klage om seksuelt misbrug

- Det er helt urimeligt at der skal gå så lang tid, før der bliver reageret, og det er på ingen måde tilfredsstillende for patientsikkerheden. Jeg vil bede ministeren redegøre for, hvorfor sagsbehandlingstiden i Psykolognævnet har været så lang, siger Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Han er ikke den eneste, der vil bede de pågældende ministre om at komme på banen.

- Både sundhedsministeren og socialministeren skal på banen, og de skal redegøre for deres planer i forhold til det her problem, siger Trine Bramsen.

Opråbet har tilsyneladende virket. Børne- og Socialministeren har tidligere udtalt sig generelt om den opsigtvækkende sag, men vil nu gå mere proaktivt til værks. 

- Det er skandaløst, når psykologer misbruger sårbare personers tillid på den måde, som Ekstra Bladet har beskrevet - det skal stoppes. Jeg vil derfor kraftigt opfordre til en skærpet selvjustits inden for erhvervet, og samtidig vil regeringen kigge på hele spørgsmålet om sundhedsfaglig autorisation af psykologer. Jeg vil derfor bede Psykolognævnet om at redegøre for sine erfaringer med autorisation af og tilsyn med psykologer, skriver Mai Mercado i en mail til Ekstra Bladet.

Det var i denne bygning, at kvinden blev udnyttet af den nu dømte psykolog. Om aftenen havde han sex med hende i privaten på øverste etage, og om dagen behandlede han lægehenviste patienter i sin klinik 'Kognitivgruppen' nedenunder. FOTO: Ernst van Norde
Det var i denne bygning, at kvinden blev udnyttet af den nu dømte psykolog. Om aftenen havde han sex med hende i privaten på øverste etage, og om dagen behandlede han lægehenviste patienter i sin klinik 'Kognitivgruppen' nedenunder. FOTO: Ernst van Norde

Gammel lovgivning
Da tilsynsmyndigheden omsider greb ind og tog psykologens autorisation, fordi han frembød 'overhængede fare', kunne han stadig fortsætte med at praktisere. Denne gang som almindelig ikke-autoriseret psykolog,

Psykologer er underlagt en anden lovgivning end sundhedspersoner, og i modsætning til psykiatere, andre læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter med flere kan psykologer ikke stoppes administrativt, fordi de kan arbejde uden autorisation.

- Den nuværende lovgivning gav måske mening en gang, men man kan diskutere, om psykologers arbejdsopgaver har flyttet og forandret sig så meget, at man bør overveje at flytte dem lovgivningsmæssigt også, lyder det fra lektor i sundhedsjura Kent Kristensen.

Flere politiske ordførere har allerede foreslået, at en mulig løsning kan være at flytte psykologer over til læger og sygeplejersker i sundhedslovgivningen under Sundhedsministeriet.

- Jeg bliver gal, når jeg hører den her historie, for det kan jo ikke være rigtigt. Jeg tror, den bedste løsning er at få psykologerne ind i sundhedssystemet, så der gælder de samme regler som for læger og sygeplejersker, skriver Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Læs også:

Psykologen kaldte blandt andet klienten for slave og luder. FOTO: Anita Graversen Krimi Offer for sex-psykolog står frem: Sådan blev hun misbrugt

Morten Sveistrup Heckscher kunne op til domsafsigelsen lovligt fortsætte med at tilbyde terapi,  selvom Psykolognævnet for næsten et år siden vurderede, at han udgjorde en 'overhængende fare'. Foto: Ritzau Scanpix Politik Sex-dømt psykolog kan stadig praktisere

Morten Sveistrup Heckscher. Foto: Ritzau Scanpix 112 Psykolog skal i fængsel: Skyldig i groft misbrug af klient  

I modsætning til andre erhvervsgrupper som læger, revisorer og advokater kan man ikke administrativt fratage en psykolog retten til hans titel, hvis vedkommende mistænkes for kriminelle forhold. Det vil Liselott Blixt fra DF lave om på. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Dansk politik DF vil stoppe perverse psykologer

Sandy Valentin føler sig krænket af en psykolog, men har ingen offentlig myndighed at klage til. Det, psykologen har gjort, er nemlig ikke ulovligt. FOTO: Tariq Mikkel Khan Samfund Psykologer: Underskov af sex-sager

Samfund Psykolog flirtede med borderline-kvinde: Hun endte med at skære i sig selv