Kvinde stukket ned

Et knivstikkeri har søndag morgen fundet sted på Sallingvej i Vanløse

Det er en ældre kvinde, der er blevet stukket ned. Video: Kenneth Meyer

Politiet har været massivt tilstede på Sallingvej i Vanløse siden søndag morgen, hvor de fik en anmeldelse om et knivoverfald.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen.

- Klokken halv otte i morges får vi en anmeldelse om en person på Sallingvej, der muligvis er blevet stukket med kniv. Det giver anledning til at vi tager derud med talstærke ressourcer, hvor anmeldelsen viser sig at være korrekt. Hun er nu på hospitalet og er i stabil tilstand, siger han til Ekstra Bladet.

Vagtchefen oplyser desuden, at politiet har anholdt en mistænkt i knivoverfaldet, og at de stadigvæk er i området, som de skal undersøge nærmere. Politiet ved på nuværende tidspunkt ikke, hvor knivoverfaldet er sket henne.

Ekstra Bladets mand på stedet kan fortælle 11.13, at politiets teknikere er mødt op.

- Politiets teknikere lige landet. Der er en to-tre patruljevogne ude på stedet, ligesom der også er en central efterforsker, en civilvogn, og de to teknikerbiler, siger han.

Politiet ved endnu ikke, hvor knivstikkeriet er begået. Foto: Kenneth Meyer
Politiet ved endnu ikke, hvor knivstikkeriet er begået. Foto: Kenneth Meyer

Kvindens tilstand er stabil ifølge vagtchefen. Foto: Kenneth Meyer
Kvindens tilstand er stabil ifølge vagtchefen. Foto: Kenneth Meyer
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere