Kvinde tog fejl af speeder og bremse: Bang-Bang-Bang

Så turen gik ind i både el-skab, lysmast mens  fodgænger  blev også snittet

Foto: Google Maps
Foto: Google Maps

Det var ved at gå rivende galt, da en 45-årig kvinde fra Thisted kom til at tage fejl af speederen og bremsen i hendes bil, som er med automat-gear.

- I stedet for at holde stille kørte bilen frem, hvorefter kvinden mistede herredømmet over bilen, oplyser politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted til Ekstra Bladet.

Kørslen kunne være endt grueligt galt. For kvinden drønede i første omgang op på fortorvet i den modsatte vejbane. Her ramte hun med et brag et el-skab. Men her stoppede løjerne langt fra. For nu gik turen igen over vejbanen og durk ind i en lysmast.

Sprang for livet
Her kom en mand gående, som måtte springe for livet.

- Kvinden ramte ham ganske let og der skete ikke noget med ham Men det kunne da være gået galt, forklarer Jørgen Jensen.

Episoden fandt sted torsdag i Nørregade ud for nummer 42 i Thisted.

Politikommissæren siger, at kvinden ikke vil blive sigtet for den opsigtsvækkende køretur.

- Hun er vist nok blevet straffet nok, fastslår betjenten.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere